Videodommer, også kendt som VAR (Video Assistant Referee), er en revolutionerende teknologi, der har ændret måden, fodboldkampe dømmes på. Systemet blev introduceret for at hjælpe dommere med at træffe mere præcise beslutninger i kritiske situationer på banen.
Hvad er VAR?
VAR-systemet består af en videodommer, der har adgang til kamp-optagelser og kan assistere hoveddommeren i tilfælde af klare og åbenlyse fejl eller alvorlige oversete hændelser. Dette omfatter situationer som mål, straffespark, direkte røde kort og forvekslinger af spillere ved udvisninger.
I Danmark blev VAR implementeret i Superligaen i september 2020, hvor det blev brugt for første gang i en kamp mellem SønderjyskE og FC Midtjylland. Siden da har systemet været genstand for både ros og kritik, mens det fortsat udvikler sig og tilpasses til den danske fodboldkultur.
Historie og udvikling af VAR
Video Assistant Referee (VAR) har revolutioneret fodbolddømningen siden sin introduktion. Systemet har gennemgået en betydelig udvikling og er nu en integreret del af mange topligaer og turneringer verden over.
Teknologiens oprindelse
VAR-teknologien blev udviklet som svar på behovet for mere præcise dommerafgørelser i fodbold. De første forsøg med videoassistance begyndte i 2010’erne. FIFA og International Football Association Board (IFAB) samarbejdede om at udvikle et system, der kunne hjælpe dommere med at træffe bedre beslutninger.
I 2016 blev de første officielle tests af VAR gennemført. Disse tests fandt sted i forskellige lande og turneringer for at vurdere systemets effektivitet og pålidelighed. Teknologien omfattede flere kameraer, der dækkede banen fra forskellige vinkler, samt en dedikeret VAR-dommer, der kunne gennemgå situationer i realtid.
VARs Integration i fodbold
VAR blev gradvist integreret i professionel fodbold fra 2017. Systemet fokuserede på fire hovedområder: mål, straffespark, direkte røde kort og forkert identifikation af spillere.
Implementeringen var ikke uden udfordringer. Spillere, trænere og fans skulle vænne sig til de nye procedurer og den potentielle forsinkelse i spillet. Nogle kritiserede systemet for at reducere spontaniteten i fodbold.
På trods af indledende skepsis begyndte flere ligaer og turneringer at adoptere VAR. Systemet blev forfinet og forbedret baseret på feedback og erfaringer fra de første implementeringer.
Betydende turneringer og ligaers adoption
FIFA VM 2018 i Rusland markerede et vendepunkt for VAR. Det var første gang, systemet blev brugt i en stor international turnering. Succesen her banede vejen for bredere accept.
Bundesligaen var blandt de første topligaer til at implementere VAR fuldt ud i 2017/18-sæsonen. UEFA Champions League fulgte efter i knockout-fasen i 2018/19-sæsonen.
Major League Soccer i USA introducerede VAR i 2017, mens Premier League ventede til 2019/20-sæsonen. Hver liga tilpassede implementeringen til deres specifikke behov og udfordringer.
I Danmark blev VAR introduceret i Superligaen i september 2020, med den første brug i en kamp mellem SønderjyskE og FC Midtjylland.
Hvordan VAR fungerer
VAR-systemet integrerer avanceret teknologi og specialiserede dommere for at støtte beslutningstagningen på fodboldbanen. Det indebærer et dedikeret team, en struktureret proces og sofistikeret udstyr.
Rollerne i VAR-teamet
VAR-teamet består typisk af tre medlemmer:
- Videodommeren (VAR): Hovedansvarlig for at gennemgå situationer
- Assistent-videodommeren (AVAR): Støtter VAR’en i beslutningsprocessen
- Replay-operatøren: Styrer kameraoptagelserne og afspilningen
Disse roller arbejder tæt sammen for at analysere spilsituationer fra forskellige vinkler. VAR’en kommunikerer direkte med hoveddommeren på banen, mens AVAR’en og replay-operatøren bidrager med yderligere indsigt og teknisk support.
VAR-processen
VAR-processen aktiveres ved potentielt kampafgørende hændelser:
- Incident opstår på banen
- VAR-teamet gennemgår situationen
- Anbefaling gives til hoveddommeren
- Dommeren accepterer anbefalingen eller tjekker selv i Referee Review Area (RRA)
- Endelig beslutning træffes
Processen skal være hurtig og præcis for at minimere afbrydelser i spillet. VAR griber kun ind ved “klare og åbenlyse fejl” eller “alvorlige oversete hændelser”.
Kameravinkler og teknologi
VAR-systemet benytter et omfattende kamerasetup:
- Minimum 4-8 kameraer, ofte flere i topligaer
- Specialiserede kameravinkler for offside-situationer
- Højtopløselige slowmotion-gengivelser
Avanceret software hjælper med at analysere spilsituationer, herunder offside-linjer og boldberøringer. Et dedikeret VAR-rum huser alt udstyret og teamet, sikrer optimal kommunikation og giver de bedste forudsætninger for hurtige, præcise vurderinger af kampens nøglesituationer.
Typer af beslutninger og indgreb
VAR-systemet fokuserer på fire specifikke områder, hvor dets assistance kan være afgørende for kampens udfald. Disse områder omfatter mål, straffespark, direkte røde kort og fejlagtig identitet.
Mål
VAR gransker målsituationer for at sikre, at scoringen er gyldig. Dette indebærer kontrol af eventuelle overtrædelser i opspillet til målet.
Offsidepositioner undersøges nøje, og VAR kan annullere mål, hvis en angriber befinder sig i en strafbar position.
Ligeledes vurderes det, om bolden har krydset mållinjen fuldstændigt. I tvivlstilfælde kan mållinjeteknologi anvendes for at træffe den korrekte afgørelse.
Straffe
Ved straffesparkssituationer assisterer VAR med at bekræfte eller afvise dommerens kendelse.
Systemet undersøger, om forseelsen reelt fandt sted inden for straffesparkfeltet. Det vurderer også, om der var kontakt mellem spillerne, og om denne kontakt var tilstrækkelig til at dømme straffe.
I nogle tilfælde kan VAR anbefale dommeren at tage et andet kig på situationen via skærmen ved sidelinjen.
Direkte røde kort
VAR spiller en vigtig rolle i vurderingen af alvorlige forseelser, der kan resultere i direkte rødt kort.
Systemet gennemgår situationer med voldsom adfærd, spytning eller brug af fornærmende sprog. Det kan også opdage alvorlige forseelser, som dommeren måtte have overset.
VAR-teamet kommunikerer hurtigt med dommeren for at sikre, at den rette straf uddeles baseret på forseelsens alvorlighed.
Fejlagtig identitet
I tilfælde hvor dommeren ved en fejl advarer eller udviser den forkerte spiller, kan VAR gribe ind.
Systemet hjælper med at identificere den korrekte spiller, der begik forseelsen. Dette sikrer, at den rette spiller straffes, og at kampens integritet bevares.
VAR kan også assistere i situationer, hvor flere spillere er involveret i en hændelse, og det er svært for dommeren at skelne mellem dem.
VARs indflydelse på fodboldregler
VAR-systemet har medført betydelige ændringer i fodboldreglerne og deres fortolkning. Det har påvirket både offside- og straffesparksituationer samt håndteringen af spilstop.
Regler for offside og straffespark
VAR har gjort offsidebedømmelser mere præcise. Systemet kan nu måle spillernes position med millimeters nøjagtighed, hvilket har ført til flere marginaloffsider. Dette har skabt debat om, hvorvidt reglen bør justeres.
Straffesparksituationer vurderes nu mere grundigt. VAR kan identificere mindre overtrædelser i straffesparksfeltet, som dommeren måske har overset. Dette har resulteret i flere straffespark, men også i en mere konsekvent anvendelse af reglerne.
Encroachment ved straffespark overvåges også nøjere. Målmænd og forsvarsspillere, der bevæger sig for tidligt, bliver oftere opdaget og straffet.
Håndteringen af spilstop
VAR har introduceret nye procedurer for spilstop. Når en potentiel fejlkendelse opstår, kan spillet fortsætte, mens VAR-teamet gennemgår situationen.
Dette har ført til ændringer i spillernes adfærd. De er blevet instrueret i at spille videre, selv når de mener, at der er begået en fejl, da VAR kan gribe ind senere.
Tiden brugt på VAR-gennemgange har påvirket spillets flow. For at kompensere for dette, er der blevet indført mere præcis tillægstid.
Dommere opfordres nu til at bruge “on-field review” for at sikre gennemsigtighed i beslutningsprocessen ved afgørende kendelser.
Kritik og kontrovers omkring VAR
VAR-systemet har mødt betydelig kritik og skabt kontroverser siden dets implementering i fodbold. Debatten centrerer sig især om gennemsigtighed i beslutningsprocessen og indvirkningen på spillets flow og ånd.
Transparens og klarhed
VAR-tjek kritiseres ofte for manglende gennemsigtighed. Fans på stadion kan føle sig afskåret fra beslutningsprocessen, da de ikke har adgang til de samme billeder som VAR-dommerne. Dette har ført til forvirring og frustration blandt tilskuere og spillere.
Kritikere påpeger også, at begrebet “klar og åbenlys fejl” kan være subjektivt. Dette har resulteret i inkonsistente afgørelser, hvor nogle situationer gennemgås, mens andre ignoreres. Mange mener, at VAR burde begrænses til objektive beslutninger som offsidekendelser.
For at imødegå denne kritik har nogle ligaer indført storskærme på stadioner, der viser VAR-gennemgange. Dette tiltag sigter mod at øge transparensen og inddrage tilskuerne i processen.
Betragtninger omkring fodboldens ånd
VAR’s indflydelse på fodboldens ånd er et omdiskuteret emne. Kritikere hævder, at systemet underminerer dommernes autoritet på banen og forstyrrer spillets naturlige flow. Lange pauser til VAR-gennemgang kan bryde spillets rytme og dæmpe den spontane glæde ved scoringer.
Modstandere argumenterer for, at VAR fjerner den menneskelige faktor og de diskussioner, der traditionelt har været en del af fodboldens charme. De mener, at kontroversielle afgørelser bidrager til spillets drama og efterfølgende debat.
Tilhængere fremhæver derimod, at VAR sikrer mere retfærdige resultater og reducerer fejlkendelser. De argumenterer for, at teknologien er en naturlig udvikling i en moderne sport, der stræber efter præcision og fairness.
Fremtidsteknologi og forbedringer
VAR-systemet udvikler sig konstant med nye teknologiske fremskridt. Disse innovationer sigter mod at forbedre nøjagtigheden og reducere forsinkelser i beslutningsprocessen.
Semi-automatiseret offside-teknologi
Semi-automatiseret offside-teknologi er en banebrydende innovation inden for VAR. Systemet bruger avancerede kameraer og kunstig intelligens til at spore spillernes positioner i realtid.
Teknologien, udviklet af Hawk-Eye Innovations, kan detektere offside-situationer mere præcist og hurtigere end menneskelige operatører. Den analyserer op til 29 datapunkter pr. spiller 50 gange i sekundet.
FIFA har implementeret denne teknologi i store turneringer for at minimere fejl og forsinkelser. Systemet sender automatisk alarmer til VAR-teamet, når en potentiel offside-situation opstår.
Innovationer inden for gennemgangsudstyr
Forbedringer i gennemgangsudstyret fokuserer på at optimere VAR-operatørernes arbejdsflow. Nye højopløsningsskærme og forbedret software giver klarere billeder og hurtigere gennemgang af situationer.
FIFA’s kvalitetsprogram arbejder på at standardisere og forbedre VAR-udstyret på tværs af ligaer. Dette inkluderer udvikling af mere kompakte og mobile VAR-stationer til brug i forskellige stadionmiljøer.
Fremtidige innovationer kan omfatte augmented reality-displays til dommere på banen, hvilket muliggør hurtigere beslutningstagning uden at forlade spilleområdet.
VAR i internationale turneringer
VAR-teknologien har fået en central rolle i internationale fodboldturneringer. Systemet bruges nu i flere prestigefyldte konkurrencer for at sikre fairplay og minimere fejlbedømmelser.
FIFA Confederations Cup og Verdensmesterskabet
VAR debuterede på den internationale scene ved FIFA Confederations Cup 2017 i Rusland. Denne turnering fungerede som en test før implementeringen ved VM 2018. Under verdensmesterskabet i Rusland blev VAR anvendt i alle 64 kampe.
Systemet påvirkede flere afgørende øjeblikke, herunder tildelingen af straffespark og bedømmelsen af offside-situationer. FIFA rapporterede om en succesfuld implementering, der øgede dommernes nøjagtighed fra 95% til 99,3% i de gennemgåede situationer.
Ved VM 2022 i Qatar blev VAR yderligere forfinet. Nye teknologier som semi-automatisk offside-detektering blev introduceret for at forbedre præcisionen og reducere afbrydelser i spillet.
UEFA Euro og Champions League
UEFA indførte VAR i Champions League fra ottendedelsfinalerne i 2018/19-sæsonen. Systemet blev fuldt implementeret i turneringens gruppespil fra 2019/20.
Ved EM 2020 (afholdt i 2021) blev VAR anvendt i alle 51 kampe. UEFA rapporterede om 18 VAR-korrektioner, hvilket svarer til én for hver 2,83 kamp. Disse indgreb ændrede udfaldet i flere nøglekampe og understregede systemets betydning.
I Champions League har VAR bidraget til at afgøre tætte offside-situationer og vurdere potentielle straffespark. Systemet har generelt øget fairness, men har også skabt debat om langvarige gennemgange.
Nationale ligaers modtagelse af VAR
VAR-systemet har mødt forskellige reaktioner i Europas topligaer. Implementeringen og tilpasningen varierer mellem landene, med både positive og negative erfaringer.
Premier League og Bundesliga
Premier League indførte VAR i 2019/2020-sæsonen. Systemet mødte indledningsvis kritik fra fans og eksperter for at forsinke spillet. Mange mente, at det ødelagde fodboldoplevelsen.
Bundesligaen var blandt de første til at implementere VAR i 2017. Tyske klubber og fans har generelt været mere positive. De værdsætter systemets bidrag til retfærdighed i spillet.
Begge ligaer har dog oplevet udfordringer med fortolkningen af håndboldsregler og offside-situationer. Dette har ført til løbende justeringer af VAR-protokollen.
La Liga og Serie A
La Liga indførte VAR i 2018/2019-sæsonen. Spanske klubber har overvejende accepteret systemet. Dog har der været kritik af inkonsekvent brug.
Serie A implementerede VAR samme år. Italienske fans har værdsat systemets evne til at opdage snyd. Klubberne har dog udtrykt bekymring over lange afbrydelser i spillet.
Begge ligaer har set en reduktion i kontroversielle dommerafgørelser. Dette har bidraget til større accept af VAR blandt spillere og trænere.
Eredivisie og Ligue 1
Eredivisie var en tidlig adopter af VAR i 2018. Hollandske klubber har generelt været positive. De ser systemet som en mulighed for at forbedre dommernes præstationer.
Ligue 1 indførte VAR i 2018/2019-sæsonen. Franske fans har været skeptiske over for teknologien. Mange mener, at den fjerner spontaniteten fra spillet.
Begge ligaer har oplevet en læringskurve. Dommere og spillere har skullet tilpasse sig de nye regler og procedurer. Dette har ført til forbedringer i VAR’s effektivitet over tid.
Uddannelse og træning af VAR-personale
Grundig uddannelse og træning af VAR-personale er afgørende for at sikre korrekt anvendelse af teknologien i fodboldkampe. Dette involverer både teoretisk og praktisk oplæring samt løbende evaluering.
Certificering og kvalificeringsprocesser
VAR-dommere gennemgår en omfattende certificeringsproces. Denne indebærer teoretiske kurser om VAR-protokollen og fodboldreglerne. Kandidater træner i simulerede kampsituationer for at øve beslutningstagning under pres.
Praktiske øvelser med replay-teknologi er en central del af uddannelsen. Dommerne lærer at analysere videomateriale effektivt og kommunikere klart med hoveddommeren på banen.
For at opnå certificering skal kandidaterne bestå skriftlige og praktiske prøver. De vurderes på deres evne til at træffe hurtige, præcise beslutninger i overensstemmelse med VAR-protokollen.
Løbende evaluering og opkvalificering er obligatorisk for at bevare certificeringen. Dette sikrer, at VAR-personalet holder sig opdateret med nye regler og teknologiske fremskridt.
Roller og ansvar under kampene
VAR-teamet består typisk af en hovedvideodommer og mindst én assistent. Hovedvideodommeren overvåger kampen og kommunikerer direkte med dommeren på banen.
Assistenten støtter ved at fokusere på specifikke aspekter af spillet og hjælper med at identificere potentielle overtrædelser. De skal være klar til at levere præcise gengivelser af hændelser på anmodning.
VAR-personalet trænes i at gribe ind så lidt som muligt for at minimere afbrydelser i spillet. De lærer at prioritere “klare og åbenlyse fejl” samt “alvorlige oversete hændelser”.
Effektiv kommunikation med dommeren på banen er afgørende. VAR-personalet øver sig i at formidle information klart og koncist under tidspres.
Implementering af VAR i fodbold
VAR-teknologien har gennemgået en betydelig udvikling siden dens introduktion i fodbold. Implementeringen har været en gradvis proces, der har påvirket både store og små ligaer verden over.
Fra Prøvefaser til Standardpraksis
VAR blev først testet i mindre turneringer for at vurdere dets effektivitet. I 2016 gennemførte FIFA officielle prøver i internationale venskabskampe. Kort efter begyndte større ligaer som Bundesliga og Serie A at implementere systemet.
I 2018 blev VAR for første gang brugt i VM-slutrunden i Rusland. Dette markerede et vendepunkt for teknologiens udbredelse. UEFA fulgte trop og indførte VAR i Champions League fra 2019/2020-sæsonen.
Implementeringen har krævet omfattende træning af dommere og teknisk personale. Klubber og stadioner har måttet investere i nødvendigt udstyr for at understøtte systemet.
VAR i mindre ligaer og venskabskampe
Mindre ligaer har gradvist adopteret VAR-teknologien. Økonomiske faktorer har ofte været en udfordring for fuld implementering. Nogle ligaer har valgt at indføre VAR i begrænset omfang, f.eks. kun i playoff-kampe.
Venskabskampe har vist sig at være ideelle til at teste og forbedre VAR-systemet. De giver mulighed for at eksperimentere med forskellige aspekter af teknologien uden konkurrencemæssige konsekvenser.
Implementeringen i mindre ligaer har ofte været afhængig af støtte fra nationale fodboldforbund. Nogle forbund har valgt at prioritere VAR-uddannelse for dommere på tværs af alle niveauer.